Hjælp
”Min ruteguide” er Østdansk Turismes tilbud til alle, der har lyst til at opleve de mange attraktioner, sights, museer, overnatningsmuligheder og meget andet, som Sjælland, Møn og Lolland-Falster har at byde på. I stedet for ”bare” at samle oplevelserne i en guidebog giver ”Min rejseguide” brugeren mulighed for at sammensætte sin helt egen skræddersyede rute, der guider til præcis de oplevelser du selv har udvalgt. Bare følg de 5 trin herunder og du vil i løbet af et øjeblik have sammensat din egen, personlige guide som du kan sende via mail og SMS, eller tage direkte med på GPS eller som print. Det har aldrig været lettere at komme ind under huden på Sjælland, Møn og Lolland-Falster
God fornøjelse !
Partnere bag "Min ruteguide"
Østdansk Turisme
Ostsee Holstein Tourismus Verband
> www.ostsee-schleswig-holstein.de
Min ruteguide er en aktivitet under projektet Destination Fehmarnbelt. Projektet er støttet økonomisk af EU INTERREG IV A programmet.
Kom godt igang med "Min ruteguide" - Trin for trin
1. Vælg "Søg" og søg efter en attraktion
Du kan søge blandt de mange oplevelser i guiden ved at indtaste fritekst – fx adresser eller byer – i søgefeltet. Det er også muligt at vælge attraktionstyper via ikonerne som fx. "kirker & klostre”, “naturområder” eller “sightseeing”. Du kan søge i fritekst og via ikonerne uafhængigt af hinanden, men du kan også kombinere søgningen. Når du har valgt dine søgekriterier, så klik ”Søg” og få vist resultatet af din søgning både på kortet og i listeform.
2. Tilføj den ønskede attraktion til din rute
Når du har fået en liste over søgeresultater, har du mulighed for at læse mere om de enkelte attraktioner. Du kan også tilføje en given attraktion direkte til “Min rute”. Du finder en oversigt over de attraktioner, du har valgt under menupunktet Min rute.
3. Rediger rækkefølgen i din tur
Klikker du på menupunktet ”Min rute” får du en oversigt over alle de attraktioner du har udvalgt. Ønsker du at besøge de valgte attraktioner i en anden rækkefølge end den viste, er det muligt at ændre i rækkefølgen i selve listen. Alternativt kan man sortere listen automatisk efter: korteste rute, gåafstand eller køreafstand. Til venstre i skærmen har du desuden mulighed for at navngive ruten og tilføje en kort beskrivelse. Ønsker du at dele din rute med andre brugere sætter du flueben i boksen ”Offentliggør min rute for andre brugere”.
4. Tag ruten med
Når du er færdig med at tilrettelægge din rute har du fire forskellige muligheder for at tage ruten med dig. Det sker ved at klikke på ikonerne i øverste højre hjørne. Det er muligt at sende din rute som et link via sms enten til dig selv eller en ven. Du kan downloade GPS koordinaterne til din computer og derfra overføre dem til din GPS enhed. Du kan sende et link til din mail. Eller du kan få ruten ud som PDF og printe den.
5. Eller vælg en rute der allerede findes
Klikker du på ”Ruter” i menuen finders der også et udvalg af ruter, der er lavet af redaktionen, lokale turistbureauer og andre brugere. Disse ruter er helt klargjort og bliver løbende opdateret. Det er muligt at tage disse færdige ruter med sig som GPS-koordinater eller print, eller sende via mail eller SMS, nøjagtigt som beskrevet i punkt 4 herover. Det vil også være muligt at tilføje en eksisterende rute til ”Min tur” og dermed redigere i rækkefølge, tilføje eller slette attraktioner. Bare klik på linket ”Føj rutens attraktioner til ”Min rute””
FAQ: Spørgsmål og svar:
Indsend et spørgsmål til FAQ:
* Her har du mulighed for at stille spørgsmål relateret til guiden til redaktionen. Svar gives på mail. Ved at klikke flueben i boksen "Spørgsmål kan indgå i FAQ" giver du tilladelse til, at dit spørgsmål og svar kan indgå i FAQ'en her på siden.

